Løsning af
installationsproblemer
Dette afsnit indeholder fejlfindingsforslag til nogle af de
mest almindelige problemer i forbindelse med
hardware- og softwareinstallation.
Forslag til installation af hardware
Kontrollér enheden
• Sørg for, at alle former for indpakningstape
og-materiale er fjernet både udvendigt og indvendigt
på enheden.
• Kontrollér, at papiret er lagt rigtigt i bakken, og at
der sidder ikke papir fast i printeren.
• Kontrollér, at alle lamper er slukket undtagen
strømindikatoren, som skal lyse. Hvis
advarselslampen blinker, skal du se efter, om der er
meddelelser på kontrolpanelet. Når printeren
tændes første gang, er den ca. 45 sekunder om at
varme op.
• Kontrollér, at bagpanelet eller duplexenheden sidder
godt fast.
• Kontrollér, at printeren kan udskrive en
selvdiagnosticeringsside. Du kan finde yderligere
oplysninger under “Selvdiagnosticeringsside“ på
side 30.
Kontrollér hardwareforbindelserne
• Kontrollér, at alle anvendte ledninger og kabler
fungerer som de skal.
• Kontrollér, at netledningen er sat korrekt i både
enheden og i en stikkontakt.
• Kontrollér, at telefonledningen er sluttet til
1-LINE-porten.
Kontrollér printhovederne og blækpatronerne
• Kontrollér, at de orangefarvede beskyttelseshætter er
fjernet fra printhovederne.
• Kontrollér, at alle printhoveder og blækpatroner er
installeret korrekt i de rette, farvekodede sokler.
Tryk hver enkelt ned på plads for at sikre, at der er
god kontakt. Enheden virker ikke, medmindre de alle
er installeret.
• Kontroller, at printhovedlåsen og alle dæksler er
lukket.
• Rengør kontakterne på printhovederne, hvis der vises
en fejlmeddelelse for printhovederne. Se
onlinebrugervejledningen på Starter CD’en for at få
yderligere oplysninger.
Forslag til installation af software
Kontrollér computersystemet
• Kontrollér, at din computer kører et understøttet
operativsystem. Se onlinebrugervejledningen på
Starter CD’en for at få yderligere oplysninger.
• Kontrollér, at computeren opfylder
minimumsystemkravene. Se
onlinebrugervejledningen på Starter CD’en for at få
yderligere oplysninger.
Kontrollér, at forudsætningerne for at kunne
installere korrekt, er opfyldt
• Sørg for at bruge Starter CD’en, da den indeholder
den korrekte installationssoftware til dit
operativsystem.
• Luk alle programmer, inden du installerer software.
• Hvis computeren ikke kan finde den sti til
cd-rom-drevet, du har indtastet, skal du kontrollere,
at du har angivet det korrekte drevbogstav.
• Hvis computeren ikke kan finde Starter CD’en i
cd-rom-drevet, skal du kontrollere, om cd’en er
beskadiget. Du kan downloade enhedsdriveren fra
www.hp.com/support.
• Gå ind i Windows enhedshåndtering, og kontrollér
at USB-driverne ikke er deaktiveret.